Der kan i forbindelse med SIS kaldes en række web-services fra internettet, som giver adgang til at udtrække data fra institutionernes SIS
Principiel godkendelse af den eksterne part
Inden en ekstern part (dvs. ekstern i forhold til SIS) kan tilgå SIS web-services, skal der ansøges om tilladelse hertil hos UNI-C, administrative systemer. Dette gælder, uanset om den eksterne part er en institution, der selv udvikler en løsning til sine egne data, en leverandør, der udvikler en løsning til salg til institutionerne eller om den SIS-eksterne part er af en anden type. Tilladelsen til adgang fra Internettet kræver, den eksterne part råder over en applikation (f.eks. institutionens intranet eller andet), som UNI•C har godkendt til at få adgang til SIS-data. Adgangen sker via en web-service proxy, der fungerer som firewall. En slutbruger skal have brugernavn/kodeord, evt. digital signatur, for at blive autentificeret af den eksterne parts internetapplikation. Applikationen skal herefter sikre, at brugeren kun forespørger på eller anvender data, som brugeren er autoriseret til.
I forbindelse med godkendelse af applikationen, udsteder UNI•C en pinkode, som applikationen præsenterer sig med overfor SIS-W. Pinkoden er en del af parameterlisten, der sendes til web-servicen.
En aftale mellem UNI•C og en eksterne part indgås ved udfyldelse og underskrivelse af en aftaleformular. I aftaleformularen henvises til, at der skal indskrives de web-services, der skal være omfattet af aftalen. En liste over web-services kan ligeledes downloades her. UNI•C anbefaler, at den eksterne part først fremsender forslag til udfyldelse af aftalen til afdelingsleder Ebba Ehlers, ebba.ehlers@uni-c.dk. Den underskrevne aftale indsendes til UNI•C, att. Ebba Ehlers, Vermundsgade 5, 2100 København Ø. Nærmere oplysninger kan fås hos Ebba Ehlers 35 87 83 81 eller hos Rolf Amfelt, 35 87 85 54 (rolf.amfelt@uni-c.dk).
Konkret godkendelse af adgang til en given institutions data
Den konkrete beslutning om at åbne institutionens base gives af skolen selv. Hver institution skal således selv åbne for, hvilke web-services der må afvikles på institutionens database og herunder hvilke applikationer, som må tilgå de enkelte web-services. Dette sker på SIS-vinduet B936 Autorisation for webServices, hvor der f.eks. kan søges på institutionsnummeret. Herefter afmærkes de eksterne parter, der skal have tilladelse til at benytte web-services mod institutionens SIS-database.
Omkring de forskellige web-services er der yderligere opbygget en række sikkerheds foranstaltninger.
For at sikre adgang fra Internettet til Sektornettets A-ben, hvilket under normale omstændigheder ikke er muligt, indeholder konceptet en Proxy server, der agerer firewall. Dette giver mulighed for, at kun godkendte applikationer kan få adgang til SIS-W.
Der kan opstå situationer, bl.a. i netværket, således at der kan gå meget lang tid, inden SIS-W modtager et svar. Det kan derfor anbefales, at internet applikationen definerer, hvor lang tid den vil vente på svar.
Det samlede koncept for udbydelse af webservices i forbindelse med SIS og EASY-A kan læses her. Bemærk at dette koncept gælder for både SIS og EASY-A selvom dokumentet kun refererer til EASY-A.
Web-servicen tillader eksterne parter at tilgå en SIS institution, hvorfra der udtrækkes en studerendes skema. Det returnerede svar leveres som et XML-dokument, som indeholder en studerendes skemabegivenheder og tilhørende oplysninger, der er tilstrækkelige for, at en ekstern-part selv kan opbygge en præsentation af en studerendes skema.
Web-servicen tillader eksterne-parter at tilgå en SIS institution, hvorfra der udtrækkes en medarbejders skema. Det returnerede svar leveres som et XML-dokument, som indeholder en medarbejders skemabegivenheder og tilhørende oplysninger, der er tilstrækkelige for, at en ekstern part selv kan opbygge en præsentation af en medarbejders skema.
Web-servicen tillader applikation(er) godkendt af institutionen at tilgå institutionens SIS base, hvorfra der udtrækkes karakteroplysninger (fx til institutionens intranet). Det returnerede svar leveres som et XML-dokument, som indeholder karakteroplysninger for en eller flere studerende.
Web-servicen tillader applikation(er) godkendt af institutionen at tilgå institutionens SIS base, hvorfra der udtrækkes kurser der udbydes til tilmelding via web. Det returnerede svar leveres som et XML-dokument, som indeholder informationer om et eller flere kurser.
Med W004 kan man hente information og beskrivelser af udbudte kurser direkte fra SIS, og med W005 kan studerende/kursister tilmelde sig disse kurser i SIS. Tilmeldingerne fra W005 bliver lagt ind på S313 med status W, hvorefter en medarbejder skal godkende/overføre disse til almindelig status Tilmeldt.
Webservicen tillader applikation(er) godkendt af institutionen at tilgå institutionens SIS base, hvorfra der kan udtrækkes skemaer baseret på, hvilke lokaler der er afgrænset til i Webservicen. Det returnerede svar leveres som et XML-dokument, som indeholder lokalets skemabegivenheder og tilhørende oplysninger, der er tilstrækkelige for, at en ekstern-part selv kan opbygge en præsentation af skemaet. Der kan udtrækkes skema for en given tidsperiode eller for en bestemt uge. Denne webservice er tilgængelig fra SIS V07.1.2.
Formålet med webservicen er at hente oplysninger om institutioner inklusiv praktikinstitutioner ud af SIS, det vil sige alle de data, der ses i vinduet S077. Dette kan være til eksterne praktiksystemer eller til brug for W005-2 (2. udgave).
Formålet med webservicen W008 Kontakter er at give eksterne parter mulighed for at udtrække og opdatere kontaktoplysninger for en studerende eller medarbejder.
Webservicen er relevant for institutioner og uddannelser der benytter elektronisk indsamling af ansøgertilbagemeldinger på tilbud om optagelse på et KOT uddannelse. Webservicen understøtter automatisk opdatering af statusfeltet i vinduerne "S236 Optagelse af KOT-ansøgere" og "S009 KOT Ansøgning" med hhv. "B" (Bekræftet) eller "N" (Nej tak). Derudover kan ansøgernes eventuelle ønsker om deltagelse i en bestemt aktivitet, samt et fritekstfelt også opdateres med webservicen.
Søg
