Tilbage
Hos UNI•C tilstræber vi, at vores websider fremstår i et moderne tiltalende design, og at de samtidigt er tilgængelige for alle brugergrupper.
I langt de fleste tilfælde betyder øget tilgængelighed en gevinst for alle. I enkelte tilfælde kan der dog være tale om et kompromis. Her udnytter UNI•C en opsamlet viden om mange brugerprofiler til at træffe det valg, der giver den bedste løsning for de fleste.
Arbejdet med tilgængelighed kan altid gøres bedre. Derfor modtager vi gerne forslag til forbedringer: Skriv til UNI•C.
Skalérbare dimensioner og relativ tekststørrelse
Siderne er opbygget, så de dynamisk tilpasser sig til brugerens valg af vinduesstørrelse. Denne tilpasning kan betyde, at ombrydningen af teksten ændres, når vinduet bliver for smalt til at kunne rumme alle sidens dele ved siden af hinanden.
Billeder bliver bevaret i deres helhed, hvilket kan medføre, at der ved et smalt vindue kommer en scroll-bar på siden. Endelig bliver sætninger/menupunkter delt over flere linjer, når pladsen bliver for lille. Da browserne ikke understøtter orddeling, vil ord der er for lange ord blive klippet.
Ændrer man browserens foretrukne tekststørrelse, vil sidens tekst også ændre sig relativt. Det betyder, at overskrifter altid er større end almindelig tekst.
Har man en skærm med høj opløsning og maksimal størrelse af vinduet, kan man med fordel sætte tekststørrelsen op og derved øge læsbarheden.
Internet Explorer
Tekststørrelsen ændres i menupunktet Vis/Tekststørrelser. Med en scroll-mus kan man ændre tekststørrelse ved at holde Ctrl-tasten nede, mens man drejer på scroll-hjulet.
Netscape
Her kan man ændre tekststørrelsen i View/Text Zoom.
Ctrl og + giver større skrift.
Ctrl og - giver mindre skrift.
Mozilla Firefox
Her kan man ændre tekststørrelsen i View/Text Size (Vis/Tekststørrelse).
Ctrl og + giver større skrift.
Ctrl og - giver mindre skrift.
Internationale standarder og anbefalinger
Siderne bliver opbygget i et Content Management System af en række redaktører. De er i kraft af deres faglige viden ansvarlige for indholdsdelen af siden og navigationen mellem siderne. Content Management Systemet bidrager med omgivelserne. Det er et mål for UNI•C, at disse omgivelser lever op til internationale standarder og anbefalinger. Samtidig opfordrer systemet til, at redaktørerne leverer et indhold, der er tilgængeligt. De væsentlige standarder og anbefalinger er:
- HTML 4.01 Transitional
- CSS, level 2
- UTF-8. Unicode Home Page
- Web Content Accessibility Guidelines 1.0
Web Content Accessibility Guidelines er retningslinier hvoraf nogle kan kontrolleres automatisk, mens andre er mere vagt formulerede og derfor er det et skøn, om de er opfyldt. For de sidste gælder det, at UNI•C er af den overbevisning, at de er opfyldte for omgivelserne.
Browsere
For mange brugere gælder det, at de ikke selv er ansvarlige for, hvilken browser der er installeret på den maskine de anvender. Derfor skal siderne kunne vises af et bredt udbud af browsere. Dette kan i nogle tilfælde konflikte med UNI•Cs ønske om at efterleve de nyeste standarder og anbefalinger. Derfor kan der være minimale forskelle på, hvordan de nyere generationer af browsere viser siderne. For de ældre generationer af browsere, der ikke understøtter stylesheet, vil informationen blive vist med browserens standarder for visning af de enkelte elementer, f.eks. overskrifter.
Websiderne er testet på følgende browsere
Internet Explorer
- Version 7
- Version 6
- Version 5.5
- Version 5.0 og ældre
† understøttes ikke - Version 5.x MacOS og ældre
† understøttes ikke
Netscape
- Version 8.0
- Version 7.2
- Version 7.1 og ældre
† understøttes ikke
Andre grafiske
- Firefox 2.0
- Firefox 1.7
- Firefox 1.0
- Mozilla 1.7
- Opera 8.5
- Safari 2.0
Andre ikke- grafiske
- Lynx
RSS feed - en mulighed for at lave personlig nyhedsflade
RSS feed er en teknik der giver mulighed for at sammensætte en personlig nyhedsflade, som man kan se i en særlig browser.
Dette forudsætter at nyhederne leveres som et RSS feed og at man har installeret en RSS-reader. Find en RSS-reader.
Flere og flere nyheder leveres som RSS, og man opdager det ved at der på siden er angivet et lille ikon, hvori der står RSS.
Under XML RSS ikonet findes et link til det RSS feed, der hører til denne side.
Højreklik på linket, kopier genvejen og indsæt adressen i din RSS-reader ved at vælge menupunktet New Channel.
Herefter kan du fremover helt automatisk følge med i nyhederne på denne side.
Herunder er der en liste over andre der tilbyder en RSS service.
Bemærk! RSS-feeds hos UNI-C skifter i januar format fra brug af dc:date til pubDate.
Navigation
Acces keys
Access keys fungerer som tastaturgenveje. I Windows bruges ALT til at aktivere en genvej. På Macintosh skal man bruge Control i stedet for ALT.
På alle vores websider er der defineret følgende genveje:
- T - sidens top
- M - den øverste del af menuen
- S - søgeboks
- I - den øverste del af indholdet
- B - sidens bund
- Se flere access keys her
Spring over menuen
For at give mulighed for at brugere med skærmlæsere kan undgå at få læst menuen op, er der indsat et internt link lige inden menuen, som kan springe over denne. I de grafiske browsere vil dette link ikke være synligt.
Tabulatorsekvens
TAB kan bruges til at navigere fremad gennem de link, der er på siden. Rækkefølgen er prioriteret:
- Søgeboks
- Eventuel undermenu
- Menuen
- Faste punkter i menuen
- Indholdsdelen
- Brødkrummen
- Andet
Diverse
Link i menuen er forsynet med en 'mouse-over'-effekt, der giver en beskrivelse af den side, menupunktet peger på.
Hvis der i indholdsdelen forekommer samme link både på et billede og en tekst, så medtages kun linket på teksten i rækkefølgen.

